Det vi har sammen

Rekordresultat for Mols-Linien

Foto: TV ØST

Mols-Linien fik sit hidtil bedste resultat i 2006. Overførte i fjor 992.000 personbiler og 360.000 lastbiler mellem landsdelene.

Færgerederiet Mols-Linien opnåede i 2006 sit hidtil bedste resultat med et overskud på 53,2 millioner kroner efter skat og efter en omsætning på 761 millioner kroner.

Rederiet, der sejler mellem Ebeltoft/Århus og Odden med hurtigfærger og mellem Århus og Kalundborg med kombifærger, havde en samlet vækst i antallet af overførte personbiler og lastvogne. Der blev overført 992.500 personbiler og 360.000 lastbiler med tilsammen 2,6 millioner passagerer

I sin regnskabsmeddelelse oplyser Mols-Linien, at det tilfredsstillende resultat blev opnået på trods af den politisk bestemte prisfastsættelse af taksterne på Storebæltsforbindelsen, som giver en hård konkurrence på transporten mellem Øst- og Vestdanmark.

I år regner Mols-Linien med at runde en million personbiler på Kattegat-ruterne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App