Rekordmange indbrud i Haslev

I Haslev er der indbrud hver eneste dag. Og mens antallet af indbrud falder i resten af regionen, så stiger tallet i den sydsjællandske by.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Det var et sørgerligt syn der mødte Jytte Hansen og Walter Glanzmann da de for nyligt kom hjem fra ferie i Schweitz. Der havde været indbrud i deres hus. Og det var ikke første gang.

 

 - Vi havde også indbrud i januar sidste år, fortæller Jytte Hansen. Parret bor i Karolinelunden i Haslev - en grundejerforening med knapt 40 boliger. Og her indbrud snart gået hen og blevet hverdag.

 

 - Nu er vi oppe på 8-10 indbrud. Så det er desværre et alt for højt gennemsnit lige præcis her, siger Flemming Wangy, der er formand for Karolinelunden Grundejerforening. Men det er ikke kun i Karolinelunden at det står galt til. For mens antallet af indbrud i resten af regionen falder, så stiger det i Haslev.

 

 - I Faxe Kommunen er antallet af indbrud faktisk faldet med 30 procent. Men hvis vi kigger specifikt på Halsev, så er tendensen altså ikke faldende, fortæller politikommissær Peter Haslund fra Lokalpolitiet i Næstved. Haslevs placering tæt ved Sydmotorvejen gør byen til et oplagt mål for kriminelle, der skal bruge en hurtig flugtvej. Men ifølge politiet er det først og fremmest i det lokale rocker-miljø, at bagmændene til de mange indbrud skal findes. Derfor er der brug for en særlig social indsats blandt byens unge.

 

 - Vi har været ude og tale med nogen af dem, men indtil videre har det ikke haft den effekt, vi gerne ville have. Derfor fortsætter vi også vores indsats på det område og specielt efter sommerferien vil vi øge den endnu mere og være mere massivt til stede i området, siger Peter Haslund.

 

I Karolinelunden håber de, at den øgede indsats snart giver resultater, så de igen kan sove trygt om natten.

 


Nyhedsoverblik