Kendskabet til rejsetidsgarantien blandt passagererne er for dårligt, og ordningen er uigennemskuelig. Det er nogle af konklusionerne i den undersøgelse, som Forbrugerrådet har lavet om DSB's og Arrivas rejsetidsgarantier, skriver URBAN.
Undersøgelsen, som er gennemført i februar og marts, viser blandt andet, at kun 23 procent af danskerne mener, at der er informeret godt nok om rejsetidsgarantien.80 procent af passagererne ved ikke, hvordan man søger om at få pengene retur for sin billet, hvis toget har været forsinket.
- Rejsetidsgarantien er en oplagt chance, som DSB og Arriva slet ikke har udnyttet ordentligt, siger formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, til URBAN.
Hun mener, at det allervigtigste for togselskaberne er at få informeret passagererne grundigt om, hvad rejsetidsgarantien indebærer.
- Og så skal det være nemmere at få sin kompensation, siger hun til URBAN.
20.000 danskere har i løbet af de sidste seks måneder benyttet sig af DSB's rejsetidsgaranti og fået udbetalt enten en kontant godtgørelse eller fået udstedt en ny billet. Og det er ifølge DSB's salgschef Bjørn Wahlsten godt nok.
- Det må jo siges at være tilfredsstillende, for det betyder jo bare, at vi har levet op til vores krav om tog til tiden, siger han til URBAN.
Bjørn Wahlsted giver dog Forbrugerstyrelsen ret i noget af kritikken omkring informationsniveauet.
- På informationssiden skal vi et skridt videre. Vi har blandt andet sagt til togpersonalet, at de skal oplyse om rejsetidsgarantien, når et tog er forsinket, siger han til URBAN.
I forbindelse med undersøgelsen har Forbrugerrådet lavet 15 råd til DSB og Arriva. Rådene omfatter alt fra at gøre det nemmere for passagerer at ansøge om kompensation til at placere informationerne om ordningen, der hvor passagererne er. DSB er ifølge Bjørn Wahlsted enig i flere af punkterne og vil arbejde videre med dem.
- Rejsetidsgarantien er ikke en succes endnu. Der er et stykke vej, erkender han overfor URBAN.