Rejsekort mangler lokale salgssteder

Der er ingen salgssteder med Rejsekort i Gørlev, Ruds Vedby eller omegn, når Høng Boghandel lukker ved månedsskiftet. Det skriver Kalundborg Folkeblad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OK-Benzin i Høng solgte masser af klippekort, men har takket nej til at sælge Rejsekort, fordi der er for meget besvær med det.

- Der skal stilles et stort skrummel op, 15 medarbejdere skal lære at bruge det, og der er kun tre procent at tjene på salget, siger Benny Krogholt til Folkebladet.

I Ruds Vedby har Finn Klindt Hansen, der har OK-Benzin i Rudsgade, også meldt fra, fordi det viste sig, at al fortjeneste - og mere til - forsvandt i gebyrer og bankgaranti.

Movia fortæller, at der er salgssteder i Dianalund, Stenlille og opstillet rejsekortmaskiner hos syv storgrossister, blandt andet Dagrofa, Coop og Dansk Supermarked, og kiosker i Vestsjælland, hvor man altså kan købe »pre-loadede« anonyme rejsekort.

Derudover kan man også med Dankort tanke op i Tølløse, Nykøbing Sj. og Asnæs og på stationer med en rejsekortautomat samt DSB-stationer/Kort og Godt.

  


Nyhedsoverblik