Det vi har sammen

Regnvejret onsdag: En hel måneds regn på 16 timer

Foto: TV ØST

DMI er klar med officielle tal over nedbøren i onsdagens store regnvejr.

Det er stadig foreløbige tal. Men regnvejret onsdag var meget, meget kraftigt.

Det viser DMIs opgørelse af det store regnvejr dagen derpå.

Mest regn i vores område har DMI målt ved Røsnæs Fyr ved Kalundborg, hvor der i løbet af onsdagen blev målt 50,1 millimeter regn.

Til sammenligning er der mellem 2001 og 2010 i gennemsnit faldet 57,4 millimeter i maj måned på midt- og Vestsjælland samt Lolland-Falster.

En hel måneds regn

- Regnvejret varede jo mere end blot i går – og det betyder, at der faktisk er faldet hvad der svarer til en hel måneds regn fra et enkelt frontsystem, siger Peter Wang, der er klimatolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, til TV2 ØST.

Værst var regnvejret på Vestsjælland og Lolland, mens der ikke faldt så megen regn inde i landet. Mens der blev målt 50,1 millimeter regn ved Røsnæs ved Kalundborg, så blev der målt 43,1 ved Vindebæk Kyst, 35,6 millimeter i Slagelse og 32 millimeter i Holbæk.

Trods den megen nedbør, så var vores område dog langtfra det sted, hvor der faldt mest regn. Det var derimod på Fyn og i Østjylland, hvor der visse steder næsten kom dobbelt så meget regn som her.

- Det var et interessant regnvejr, fordi det så at sige stoppede op over Danmark, hvor det lå i flere dage. Det betød, at fronten afleverede alt sit vand over os, fortæller Peter Wang.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App