Regnvejr lukker veje på Sydsjælland

Kraftigt regnvejr bevæger sig over Sjælland til gene for trafikken. Bilister opfordres til at køre forsigtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kraftige regnvejr bevæger sig i øjeblikket nord over Sjælland over. Flere steder er vejene oversvømmede.

- Der er vandproblemer stort set alle steder - lige fra Slagelse til Nakskov, konstaterer vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Regnvejret har forladt det sydlige Sjælland, men vandet er på ingen måde forsvundet.

- Der er kommet meget vand, og det står højt nogle steder. I Slagelse kunne kloakdækslerne ikke holde til det, fortæller vagtchefen.

Han opfordrer til, at bilisterne sætter hastigheden ned og er opmærksom på risikoen for akvaplaning.

Længere mod nord er regnvejret nu også kommet til København samt Midt- og Vestsjælland. Her er der endnu ingen meldinger om oversvømmede veje eller tunneler, oplyser politiet.

/ritzau/


Nyhedsoverblik