Regnen bryder igennem tagene

Det kraftige regnvejr har givet problemer flere steder i regionen i dag. I dag falder der, hvad der svarer til en hel måneds regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Egentligt skybrud har der efter alt at dømme ikke været tale om. Men den vedvarende regn er dag væltet ned over så godt som hele regionen.

Læs mere: Regnen bryder igennem tagene

Læs mere: Kraftig regn på vej

Læs også: Ungefest endte helt galt

Læs også: Hvid løve stjålet

Ifølge Danmarks Meteorologiske Instituts officielle målinger er der faldet mellem 20 og 30 millimeter regn i det meste af regionen – men der er meldinger om op til dobbelt så megen regn fra borgere i regionen.

Regnen drypper igennem tagene

Den silende regn har ikke givet problemer med oversvømmelser.

Hos Falck oplyser man dog, at redningstjenesten flere steder i landsdelen er blevet kaldt ud for at tildække tage, hvor de massive regnmængder er brudt igennem.

Her har det regnet mest

Mest regn er der kommet i den vestlige del af regionen - især omkring Kalundborg og Nakskov er der målt store mængder nedbør. Der er dog store lokale forskelle på regnmængderne.

I aften ventes regnen efterhånden at dryppe af over vores område. Til gengæld vil det blæse op, og der kan komme vind af kulingstyrke. Først fredag ventes vi igen at få hæderligt vejr i vores landsdel.


Nyhedsoverblik