Det vi har sammen

Regn til hele regionen

Foto: TV ØST

Tørken er tilsyneladende slut, efter hele regionen til morgen har fået regn. Vi er dog sluppet for tordenvejr.

Det kan godt være, at græsset stadig er gult og afsvedent. Men tørken er efter alt at dømme slut, efter hele regionen i morgentimerne torsdag blev ramt af regn.

Et regnvejr trak i de tidlige morgentimer ind over regionen fra syd, og omkring klokken 7.00 blev der registreret nedbør i så godt som hele regionen.

Det viser opmålinger fra DMI.

Store forskelle på regnen

Målinger af nedbøren i regionen viser dog store forskelle på nedbøren. Der er faldet mellem 0 og 5 millimeter regn

Mest regn er der indtil videre faldet på Lolland, Falster og i Nordvestsjælland, men fronten ligger endnu over regionen, så billedet kan hurtigt ændre sig.

Der ser dog ikke ud til at have været torden i bygerne. Der er i hvert fald ikke registreret lyn i løbet af natten eller morgenen.

Meteorologerne forventer, at vejret klarer op i løbet af formiddagen, men der er dog stadig risiko for regn- og tordenbyger.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App