Regionsrådet: Ny uddannelsesstruktur en ommer (VIDEO)

Forretningsudvalget i Region Sjælland har i dag forkastet University College Sjællands bestyrelses udkast til opdelingen af de nye uddannelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Campus i Næstved, Roskilde, Vordingborg og Slagelse er ikke regionalt dækkende.

Det er resultatet af forretningsudvalget i Region Sjællands møde i dag.

Se TV2 ØSTs interview med Tommy Kamp, Politisk ordfører for socialdemokraterne i Region Sjælland herunder:
[video:flv:081124_campus_tommy.flv]

Forvaltningen og regionsformand Kristian Ebbensgaard(V) havde ellers indstillet til at bakke op om udkastet fra University College Sjællands (UCSJ) bestyrelse.

Men fra både Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Dansk Folkeparti er der kritiske røster omkring centraliseringen af uddannelserne.

"I den regionale udviklingsplan har Region Sjælland forpligtet sig til, at arbejde for og udvikle uddannelsessteder i yderområderne, og så er det jo helt godnat vedtage at man synes det er fint nok lukke uddannelsessteder. Vi har jo netop en regional udviklingsplan fordi vi vil udvikling i hele regionen", siger Tommy Kamp, der er gruppeformand i Region Sjælland for Socialdemokraterne.

 

Ordførererne vil nu finde ud af præcist hvad, der er galt med planen og hvilke dele af den regionsrådet godt kan acceptere.

 

Derfor er der nu lagt op til, at partierne ved regionsrådsmødet d. 4. december sender udkastet tilbage til bestyrelsen for University College Sjælland for at få et nyt bud på, hvordan uddannelserne skal se ud.


Nyhedsoverblik