Regionsrådet: Eksperterne forstår os ikke

Regionsrådet vil have partierne på Christiansborg på banen i sagen om sygehusplanen. Eksperterne har misforstået Region Sjællands plan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringens ekspertudvalg udgav i sidste uge den såkaldte Erik Juhl-rapport, der i meget klare vendinger kritiserede Region Sjællands plan for fremtidens sygehuse. Ekspertudvalget anbefalede at Region Sjælland kun får et meget lille beløb af regeringens sygemilliarder, fordi der er for mange sygehuse i regionen.

I går meddelte formanden for Regionsrådet Kristian Ebbensgaard så, at forretningsudvalget på et møde den 15. december vil diskutere hvordan man vil håndtere den spegede situation.

Hans partifælle Kirsten Devantier siger, at nu må partierne på Christiansborg på banen: - Vi tror simpelthen ikke eksperterne har forstået vores sygehusplan. Vi vil kæmpe for vores sygehuse, siger hun til DR Sjælland.


Nyhedsoverblik