Regionskongen tager en ekstra tur

Foto: TV ØST

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen har besluttet at genopstille som regionsrådsformand - hvis hans parti ellers vil have ham.

Tiden som regionsrådsformand har været så god, at Steen Bach Nielsen (S) nu har besluttet at genopstille som spidskandidat for Socialdemokraterne i Region Sjælland, når der i efteråret 2013 igen er valg til regionsrådet, skriver Sjællandske.

- Jeg synes, det er gået godt. Vi har et velfungerende regionsråd, hvor der er stor arbejdsglæde, og vi har nået nogle gode resultater. Så hvis partiet og vælgerne bakker op, vil jeg gerne fortsætte, fortæller Steen Bach Nielsen, 67 år, der har været regionsrådsformand siden valget i 2009.

I partiet er der opbakning.

- Steen har gjort det godt. Han har rettet op på økonomien i regionen, og han har været god til at få samlet hele regionsrådet. Han har fået styr på tingene og er derfor også velset i Folketinget. Og så møder han også altid op, når der er møder i organisationen, siger Søren G. Nielsen, formand for den socialdemokratiske regionsbestyrelse.

Også Venstres spidskandidat ved valget i 2009, Jens Stenbæk, har også fået blod på tanden.

- Det er min plan at stille op igen. Det er selvfølgelig op til mit parti at afgøre, men jeg har lyst, siger Jens Stenbæk til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App