Det vi har sammen

Regionens unge strømmer til uddannelserne

Foto: TV ØST

Region Sjælland er helt i top på tilstrømningen af studerende til de videregående uddannelser. Både erhvervs- og professionshøjskoler er i top.

De videregående uddannelser i Region Sjælland får flokkevis af ekstra studerende til næste år - og regionen er dén i Danmark, der har oplevet den største procentvise stigning, viser friske tal fra Undervisningsministeriet.

6.357 har søgt optagelse på videregående uddannelser i Region Sjælland, og det er en stigning på 15 procent i forhold til 2012.

University College Sjælland trækker godt igennem med 21 procent flere ansøgere end i 2012, og opelver den største procentvise stigning blandt professionshøjskolerne.

Erhvervsakademi Sjælland er helt oppe på 39 procent flere ansøgere, og det er også i top blandt erhvervsakademierne.

I en pressemeddelelse glæder uddannelsesminister Morten Østergaard (R) sig over, at netop Region Sjælland oplever en stor stigning.

- Med så mange ansøgere i Region Sjælland er regionen godt på vej mod regeringens mål om, at mindst 60 procent af de unge i 2020 tager en videregående uddannelse. Jeg glæder mig blandt andet over, at den store søgning fordeler sig over forskellige typer af uddannelser i regionen, så vi får færdiguddannede med forskellige talenter, der på hver deres måde kan bidrage til udviklingen i det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at vi har stærke lokale og regionale uddannelser, der kan tiltrække uddannelsessøgende til regionens mange videregående uddannelser, siger Morten Østergaard.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App