Regionen blev ramt af skybrud og masser af lyn

Uvejret blev ikke så slemt som frygtet - men flere byer blev alligevel ramt af voldsomt tordenvejr og skybrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uvejret drev næsten forbi

30 ekstra indkaldte mænd i beredskabet blev hurtigt sendt hjem – og mangen en Falckmand tog sig en slapper, da det varslede uvejr mandag aften endte med at gå en bue uden om vores region.

Uvejret, der blev dannet af varm luft over Tyskland, tog nemlig en østlig kurs, og hovedparten af uvejret ramte Bornholm i stedet for hos os.

Lolland og Vestsjælland havde det værst

Uvejrets østlige kurs betød dog ikke, at al regn og torden gik udenom vores region.

Der er nemlig meldinger om flere lokale skybrud – især i Vestsjælland omkring Kalundborg og enkelte steder på Lolland. Generelt er vi dog sluppet meget nådigt fra det varslede regnvejr.

I alt slog omkring 100 lyn ned i regionen. Til sammenligning ramte mere end 30.000 lyn Østersøregionen som sådan. Det viser tal fra DMIs lynradar.

Har du billeder af uvejret, så send dem til redaktion@tv2east.dk

Se hvor lynene slog ned på DMIs hjemmeside: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/lyn/lyn-arkiv-6.htm


Nyhedsoverblik