Regionalt rejsebureau krakket

Rejsebureauet Diana Jagt- og Fiskerejser, der har kontor i Ringsted, er under konkurs efter en konkursbegæring fra Rejsegarantifonden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rejsebureauet Diana Jagt- og Fiskerejser, der har kontor i Ringsted, er torsdag gået konkurs, og Rejsegarantifonden frygter, at der kan blive tab på 10-20 millioner kroner. Lige nu er der ingen oplysninger om, hvor mange kunder, der bliver berørt af krakket.

Rejsegarantifonden er i fuld sving med at prøve at få et overblik over konkursen.

- Rejsegarantifonden har p.t. ikke oplysninger om, hvor mange kunder, der er ud at rejse. I det omfang der er tale om pakkerejser/rejsearrangementer sørger fonden for indkvartering af kunderne. Hvis kunderne som en del af rejsen har købt transport af Diana Jagt- og Fiskerejser, sørger fonden også for hjemtransport, oplyser Rejsegarantifonden.

De danskere, der har købt en rejse i resten af 2008 eller i 2009, kan der opnås erstatning, hvis der er tale om en pakkerejse eller et rejsearrangement.

  
  /ritzau/


Nyhedsoverblik