Region vil have direkte tog til København

Region Sjælland vil have direkte tog mellem København og Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal ikke længere kun være lokaltog, der kommer frem til Nykøbing Sjælland station.

I fremtiden skal også regionaltog fra hovedstaden køre direkte til Odsherred og retur.

Det er meldingen fra Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen i et fælles udspil for bernbanedriften.

Det skriver Nordvestnyt.

Skal få flere til at tage toget

Regionen håber, at en direkte forbindelse vil få flere til at tage toget end i dag, hvor man skal skifte og vente på Holbæk Station.

Odsherredbanen indgår i regionens tognet, og den betjenes i dag af de moderne lokaltog af Lint 41-typen. Det er de samme tog, som Arriva benytter i Jylland, og som Lokaltog i Nordsjælland bruger til at betjene lokalbanerne.

1,1 million passagerer kører hvert år på banen mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk.


Nyhedsoverblik