Det vi har sammen

Region Sjælland sparer millioner på DRG-takster

Foto: TV ØST

Region hovedstaden giver nu efter og sænker taksterne på sygehusbehandlinger.

Hver gang en patient i Region Sjælland skal have foretaget en behandling, som regionen ikke selv kan udføre, bliver patienten sendt til Rigshospitalet. Region Sjælland betaler så Region Hovedstaden for behandlingen.

I årevis har det kostet en fast pris på 110 procent af den såkaldte DRG-takst. En takst man har fastsat for en given behandling.

I efteråret valgte Region Sjælland i stedet, at sende en del af patienterne over Storebælt til Region Syddanmarks hospital i Odense. Der var prisen nemlig væsentlige billigere.

Nu følger Region Hovedstaden så efter. På nogle behandlinger falder taksten fra 110 procent til 70 procent.

Hvor meget Region Sjælland præcist sparer er endnu uvist, men der er i hvert fald tale om et to-cifrede million beløb.

- Selvfølgelig betyder det noget, at vi har lavet aftalen med Region Syddanmark. Man kan vel sige, at tiden er moden nu, siger en tilfreds Steen Bach Nielsen.

Hvert år får Region Sjælland foretaget behandlinger for 1,8 milliarder kroner på sygehuse uden for regionen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App