Region Sjælland skal spare 310 millioner

Region Sjælland vil spare 300 millioner kroner i 2011. Det fremgår af det budgetforslag, som regionsrådet vedtog torsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle partier i regionsrådet indgik torsdag aften en aftale om budgettet for 2011. Det er et budget på i alt 16,3 milliarder kroner, der er faldet på plads.

I budgetforslaget er der indarbejdet besparelser i 2011 på i alt cirka 310 millioner kroner. Halvdelen af pengene blev aftalt i maj måned, hvor man blev enige om en reduktion på to procent over hele linjen. Nu er regionsrådet blevet enige om at finde besparelser for yderligere 160 millioner kroner.

Sygehusenes skal sammenlagt spare 115 millioner kroner, hvor af 70 millioner kroner blev aftalt i maj. Lukningen af sygehuse i Kalundborg, Nakskov, Korsør og Fakse forventes at give en besparelse på 65 millioner kroner.

20 millioner kroner skal spares ved en omlægning af lægebiler til akutbiler, og 30 millioner skal hentes på indkøbskontoen.

Oven i de aftalte besparelser regner Region Sjælland med, at der i 2011 kan spares yderligere 50 millioner kroner via rabataftaler med naboregionerne.

- Det er glædeligt, at vi har fået en aftale, der genopretter balancen i Region Sjællands økonomi, samtidig med at vi trods den økonomisk vanskelige situation også sikrer en udvikling i form af forbedringer og initiativer, siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S).

 

/ritzau/


Nyhedsoverblik