Region Sjælland overvejer selv at stå for ambulancer

Det kan ende med, at Region Sjælland selv vælger at stå for den ambulancekørsel, som Samariten skulle have drevet i.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den konklusion drager både regionsdirektør Flemming Nielsen og regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard (V), efter at Samariten mandag  måtte kaste håndklædet i ringen og opgive at komme ind på det sjællandske marked.

- Vi vil i en ny udbudsrunde gå ind og kontrollere buddene ved selv at lave beregninger for, hvad det koster for mandskab, materiel, stationer og så videre, siger Flemming Nielsen til Dagbladet.

- På den måde kan vi se, om priserne er realistiske, eller om de ligger meget højere end vores beregninger. Og det er ekstra relevant, hvis der kun er én byder.

Hvis Falck er den eneste tilbage på markedet, og de sætter en for høj pris, tager regionen altså ifølge Dagbladet selv ambulancekørslen hjem. Så undgår regionen også problemer med 3F, da det i givet fald vil være FOA, som skal organisere offentligt ansatte


Nyhedsoverblik