Det vi har sammen

Region Sjælland får næsten ingen penge til sygehusene

Foto: TV ØST

Der bliver ikke givet mange penge til Region Sjællands nye sygehusplan. Næsten halvdelen af de 15 milliarder kroner, regeringen i første omgang vil investere i en ny sygehusstruktur, går til nye supersygehuse i Odense og Århus.

Århus og Odense får lov til at bygge hver sit helt nye supersygehus. Dermed har regeringen brugt næsten halvdelen af de 15 milliarder kroner, den i første omgang investerer i en ny moderne sygehusstruktur, på de to nye akuthospitaler.

Aalborg Sygehus får to milliarder til modernisering, men der er ikke penge til et helt nyt hospital.

Det fremgik, da sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) sammen med finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag præsenterede fordelingen af de 15 milliarder kroner til sygehusvæsnet.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og regeringen har fuldstændigt overtaget ekspertudvalgets anbefalinger, og dermed er dermed er der ikke meget tilbage til sundhedsvæsnet på Sjælland.

Fakta om fordeling af sygehusmilliarder:

Regeringen har fordelt 15 milliarder kroner til en ny sygehusstruktur. Oveni skal regionerne bidrage med 10 milliarder kroner.  11 projekter er i første runde blevet prioriteret af regeringen. Beløbene er inklusiv bidraget på 40 procent fra regionen:

  • Aalborg Sygehus: 3,2 mia. kr.
  • Nyt universitetshospital i Århus: 6,35 mia. kr.
  • Viborg Sygehus: 1,15 mia. kr.
  • Nyt universitetshospital i Odense: 6,3 mia. kr.
  • Kolding Sygehus: 0,9 mia. kr.
  • Psykiatri i Slagelse. 1,05 mia. kr.
  • Slagelse Sygehus, akutmodtagelse: 0,3 mia. kr.
  • Rigshospitalet. 1,85 mia. kr.
  • Herlev Sygehus: 2,25 mia. kr.
  • Hvidovre Sygehus: 1,45 mia. kr.
  • Psykiatri i hovedstaden, Sct. Hans: 0,55 mia. kr.

Kilde: Sundhedsministeriet

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?