Region Sjælland er udkant

Kun hver tredje dreng med bopæl i Region Sjælland har udsigt til at få sig en videregående uddannelse. Det er langt færre end i resten af landet og afspejler, at Region Sjælland med i alt 800.000 indbyggere på en række områder klarer sig langt dårligere end landets øvrige regioner, skriver Politiken lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er her, færrest unge uddanner sig, produktivitetsvæksten er lavest, og antallet af innovative virksomheder er i bund. Det viser regeringens regionalpolitiske vækstredegørelse, som netop er udkommet.

- I dag ligger Udkantsdanmark lige uden for København. På stort set alle udviklingsparametre ligger Sjælland nederst, mens det ser bedre ud, når du kommer længere væk fra København, siger Jon Sundbo, professor i erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitet, til Politiken. Han mener, at det er en hæmsko for Region Sjælland at ligge så tæt på Danmarks kraftcenter nummer 1, København.
- Sjælland bliver drænet, fordi folk orienterer sig mod storbyen og virksomhederne ligger dér, siger Jon Sundbo.

Udviklingsdirektør Jørgen Rosted fra Erhvervs- og Byggestyrelsens forskningsenhed, Fora, mener også, at Sjælland lider under at være lillebror til hovedstadsregionen.
- Det er en sovepude at ligge så tæt på København. Man er sikker på at få en masse skatteindtægter fra de mange pendlere. Derfor gør man alt for lidt for at udvikle sig, og det er dumt, siger Jørgen Rosted til avisen.


Nyhedsoverblik