Region Sjælland afviser kedelige kræfttal

Hospitalerne her i regionen giver den langsomste behandling på 5 kræftområder ud af 11 i en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Men målemetoden bag opgørelsen er ubrugelig, lyder det fra Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når det gælder brystkræft, hjernekræft, leukæmi og lymfekræft, blære og nyrekræft samt kræft i de kvindelige kønsorganer er hospitalerne her i regionen langsomst til at behandle patienterne. Hvis man altså skal tro de tal Sundhedsstyrelsen for nylig har opgjort.

Men det skal man ikke, lyder det fra Region Sjælland
- Det er en upræcis opgørelse, som ikke viser, hvordan vi overholder kræftpakker eller ventetider for kræft, siger Lars Onsberg Henriksen, som er koncerndirektør i Region Sjælland.

For på nogle af landets hospitaler begynder det statistiske tælleapparat første gang patienten træder ind af hospitalsdøren - andre steder begynder det først, når der er stillet en kræftdiagnose.
Og det giver et forkert sammenligningsgrundlag, mener Lars Onsbjerg Henriksen:
- Vi opgør jo den rigtige statistik, nemlig kræftpakken og det gør vi hver tredje måned, og der kan vi se, at vi er lige så gode til at overholde tiderne, som de andre regioner, fastslår han.

Sundhedsstyrelsen er klar over, at opgørelsen over behandlingstiderne ikke giver et sandt billede af kræftbehandlingen i Danmark. Til oktober får alle hospitaler i landet en ny, fælles måde at regne behandlingstider og ventetider ud på.

 


Nyhedsoverblik