Stærekasserne virker ikke
Jo, vi bremser foran stærekassernes kameraer. Men få hundrede meter efter fartfælden er hastigheden igen for høj.
Sådan er virkeligheden omkring de omdiskuterede stærekasser – fastmonterede fartkameraer, som også er blevet testet på Midtsjælland.
Derfor dropper regeringen nu alle planer om de fastmonterede kameraer, og vil i stedet firedoble antallet af mobile fotofælder, der fra skiftende pladser skal give lidt for fartglade bilister en lærestreg. Det skriver Berlingske.
Høje forventninger
Der var ellers meget høje forventninger til de permanente fartkontroller, som den tidligere regering da også planlagde at opsætte en skov af over hele landet.
Men de moderne GPS’er, der advarer mod stærekasserne i god tid, har været med til at svække effekten af fælderne, og udenlandske erfaringer viser ikke store forbedringer af trafiksikkerheden som en følge af fotofælderne.
Derfor satser regeringen i stedet på at skræmme folk til at køre ordentligt.
- Skal det for alvor lykkes at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, er det nødvendigt at sætte massivt ind over for de bilister, som ikke kan finde ud af at overholde hastighedsgrænserne. Og er der noget, som får folk til at lette foden fra speederen, så er det en høj risiko for at blive fanget i en af politiets fartkontroller, siger justitsminister Morten Bødskov i en pressemeddelse.
Venstre kritiske
Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Venstres trafikordfører Karsten Nonbo, kritiserer dog beslutningen om at droppe den tidligere regerings planer om opstillingen af masser af stærekasser til fordel for flere fotovogne.
- Antallet er meget mindre, og problemet er også, at en stærekasse arbejder 24 timer i døgnet, men det gør fotovognen ikke. Den arbejder kun den tid, der sidder en mand i bilen, siger han til Berlingske.
Rådet for Sikker Trafik glæder sig dog over regeringens planer.
Regeringen planlægger at bruge 335 millioner kroner på nye fotovogne over de næste to år.