Det vi har sammen

Redningsaktion ved Sjællands Odde

Foto: TV ØST

Tyske sejlere fik motorstop ved Sjællands Odde og sendte nødblus op.

Den helt store redningsaktion blev sat i gang, da en båd fik motorstop i det dårlige vejr søndag aften i farvandet lige nord for Sjællands Odde. Det skriver P4 Sjællandske.

Alarmen lød klokken 19.27, hvor der blev set nødblus 2-300 meter ude i vandet i Hesselø Bugt omkring Overby på Odden.

Ifølge P4 Sjælland sendte Søværnets Operative Kommando en helikopter af sted. Lokale redningsfolk satte en båd i vandet og kom ud til tyske sejlere med motorproblemer.

Tyskerne havde hentet båden få dage forinden i Sverige og var på vej hjemover, da motoren satte ud.

Den tyske båd blev slæbt til reparation i Odden Havn, og ingen mennesker kom noget til.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App