Det vi har sammen

Realdania-millioner til regionen

Foto: TV ØST

Pengene går til Højderygstien i GeoPark Odsherred og til forskønnelse af Marielyst Torv.

Odsherred og Guldborgsund Kommuner har fået en tidlig julegave i form af støttebeløb i millionklassen fra Realdania.


Tre mio. kroner er beviljet til realiseringen af Højderygstiens første etape på 7 km. fra Veddinge over Esterhøj ved Høve til Dutterhøje


- Det er en meget flot gave, som giver GeoPark Odsherred et væsentligt skub fremad og den nye bestyrelse for geoparken et rigtig godt grundlag for den videre proces i 2013, hvor vi søger om optagelse i det europæiske geopark-netværk og dermed international anerkendelse af vor landsdels geologiske særpræg, siger borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune.


I Guldborgsund Kommune er der landet 5,7 mio. kroner til forskønnelse af Marielyst Torv. Et projekt der samlet løber op i 25 millioner kroner.


Fra Realdania lyder begrundelsen: Marielyst skal genopfinde sig selv som et familievenligt, kønt og naturskønt feriested i høj kvalitet. Den idé er så god, at den støttes med op til 5,7 mio. kroner gennem Stedet Tæller - Realdanias femårige kampagne, der sigter mod at forbedre livskvaliteten med udgangspunkt i yderområdernes stedbundne potentialer.   

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App