Razzia afslører svindel

Der blev registreret mange ulovlige forhold, da Skat og Arbejdstilsynet onsdag kontrollerede byggeprojekter på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver ottende virksomhed, som Skat traf på Sjælland under en byggepladskontrol onsdag, var et udenlandsk firma uden lovpligtig registrering, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det vil sige, at det var virksomheder, som vi intet kendskab havde til, indtil vi traf dem, og som derfor heller ikke afregner moms, siger projektleder Allan Kok fra Skat.

Han var koordinator for kontrolaktionen på Sjælland uden for hovedstadsområdet, og han er chokeret over omfanget.

- Det er et øjebliksbillede, og det kan være lidt tilfældigt, at vi lige støder ind i så mange virksomheder, der ikke er registreret, men det er et stort tal. Om det skyldes ukendskab til reglerne, eller det er en bevidst handling for at slippe for at betale til den danske stat, ved vi ikke. Der kan sikkert være lidt af hvert, siger Allan Kok.

Skat afslørede også, at to konkursramte virksomheder var i fuld gang. Det ene med tre polske håndværkere.

De uldne forhold blev truffet både ved villarenoveringer og på enkelte større byggeprojekter.

Byggepladskontrollen var en fælleskontrol med deltagelse af både Skat og Arbejdstilsynet.


Nyhedsoverblik