Rasmussen lægger sag an mod UCI

Foto: TV ØST

Michael Rasmussen lægger sag an mod den internationale cykelunion (UCI), som har givet ham en årsløn i bøde for at have forbrudt sig mod dopingreglerne.

Cykelrytteren Michael Rasmussen er klar til at indlede en sag mod den internationale cykelunion (UCI). Til Ritzaus Bureau siger Rasmussen, at han formentlig allerede i dag, onsdag, vil sende sagsanlægget til den internationale sportsdomstol (CAS).

Sagen går ud på, at Michael Rasmussen er blevet tildelt en bøde på en årsløn - 5,3 millioner kroner - for at have forbrudt sig mod dopingreglerne.

Før Tour de France-starten i 2007 blev samtlige ryttere - herunder Rasmussen - afkrævet en underskrift, hvor de lovede, at de ikke ville bryde dopingreglerne. Få uger senere blev Michael Rasmussen smidt ud af Tour de France, og han fik senere to års karantæne, da han indrømmede, at han havde løjet om sine opholdssteder, hvilket er et brud på dopingreglerne. Adspurgt, hvad hans argument er for, at han ikke skal betale bøden, siger Rasmussen, at "der er rigtig mange argumenter."

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App