Ræs for blinde

Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da tre blinde unge mænd fra CELF i Nykøbing Falster fik lov at sætte sig bag rattet i en sportsvogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På datauddannelsen på CELF i Nykøbing Falster går der tre blinde drenge. Og det kan nogle gange være svært at blive inkluderet i fællesskabet, når arrangementer som f.eks. biografture foregår på de seendes præmisser. Så derfor spurgte en lærer dem, hvilken oplevelse de godt ville have med skolen.

- Så sagde Michael, at hvis han selv kunne vælge, ville han helst køre i min bil. Det grinede vi af som en joke, men idéen havde jo plantet sig, fortæller Claus Vindt, lærer, CELF i Nykøbing Falster.

Læreren tog kontakt til kørelæreren Niels Curting, som ejer en Peugeot PCZ magen til Claus Vindts. Og pludselig kunne de blinde drenges drøm blive til virkelighed. De seende klassekammerater blev også inkluderet i projektet og fik til opgave at producere en film om drengenes ræs, som skulle lægges på youtube.

Det blev til hårde opbremsninger og brændte dæk på køreteknisk anlæg i Maribo. Men frem for alt fik drengene og deres klassekammerater et minde for livet.

- Det var det vildeste, siger Michael Eriksen, blind elev, CELF i Nykøbing Falster.


Nyhedsoverblik