Radio Valde i økonomisk krise

Hvis lokalradioen i Vordingborg, der dækker Sydsjælland og Møn, ikke kan skaffe 800.000 kroner inden 1. april, må stationen lukke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan være de sidste toner snart forstummer fra Radio Valde.

Stationen mangler 800.000 kroner og hvis de ikke er skaffet inden 1. april, må Radio Valde lukke.

Det oplyser radiostationen i en pressemeddelelse.

- En dårlig oplevelse på salgssiden sidste år kostede mere end 400.000 kr. og fik en i forvejen stram økonomi til at ryge helt i bund. Det satte en nedadgående spiral i gang, og selvom vi har forsøgt at kæmpe, så må vi erkende at den gamle gæld kvæler os siger formanden for Radio Valdes forretningsudvalg, advokat Jørgen Damgaard.

Radio valde har eksisteret i mere end 20 år og har et stort engagement i lokalsamfundet.

Radiostationen har iværksat en indsamling for at skaffe pengene.


Nyhedsoverblik