Radio SydhavsØerne bag rekord-indsamling

Foto: TV ØST

Radio SydhavsØerne og lokale virksomheder har på tre uger indsamlet 523.000 kr. til "Familier med kræftramte børn" igennem programmet "Superinvestor 2012"

De sidste tre uger har Radio SydhavsØerne været vært ved programmet "Superinvestor 2012". Seks lokale virksomheder fik hver tre uger til at få 10.000 kr. til at vækste mest muligt. Mandag den 8. oktober kunne de seks virksomheder og Radio SydhavsØerne løfte sløret for den store indsats, og det er ikke småting, de seks virksomheder har fået samlet sammen. Intet mindre end 523.000 kr. kunne overrækkes til modtageren af den flotte donation "Familier med kræftramte børn".


 


Erhvervsmand imponeret


Den anerkendte og højt respekterede erhvervs - og finansmand Lars-Christian Brask har ageret mentor og inspirator for de seks virksomheder igennem projektet og det var en imponeret og glad æresambassadør, der mandag den 8. oktober var med til at modtage pengene fra de seks virksomheders strabadser de sidste tre uger.


- Man taler meget om udkantsdanmark men i min optik er der tale om så meget vinderdanmark her på Lolland-Falster. Hvis bare folk i Nordsjælland var ligeså kreative, flittige og havde samme indstilling, som den jeg har set her på Lolland-Falster de sidste tre uger, ville Danmarks bruttonationalprodukt være 20% højere. Ingen tvivl om det og en kæmpe ros fra mig til alle de deltagende virksomheder, udtalte æresambassadør og mentor i indsamlingen Lars-Christian Brask.


/Ritzau

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App