Radio-reklame til tops

Foto: TV ØST

En reklame for en bedemand i Vordingborg er blevet kåret som den bedste radioreklame i Europa.

Europas bedste radioreklame kommer fra Vordingborg. Det er en reklame for en bedemand, der har kørt på Radio SLR. 

Reklamen for Begravelsesforretningen for Vordingborg & Omegn blev mandag aften kåret som den bedste ved European Radio Awards 2007 i Barcelona. Det fortæller Merete Helbech fra Radio SLR til TV2 ØST.

Det var hende, der i sin tid solgte reklamespottet til bedemand Per Østen. Sammen med ham og Carsten Agerbæk, der har produceret reklamen, er hun i Barcelona for at modtage prisen.

Reklamen var nomineret sammen med reklamer fra England og Ungarn.

Bedemandsreklamen blev for nylig kåret som den bedste danske radioreklame. Det gjorde den på grund af sin enkelhed og for en fin balance mellem det seriøse og underholdende. Og nu er den altså nået til tops i Europa.

Reklamen kan høres her...

 Tidligere artikler om radioreklamen

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App