Det vi har sammen

Rabarbertrifli (27/5-11)

Mads er i skolekøkkenet hos Kim Petersen for at lære at lave en lækker dessert med frugt, makroner og creme.

Rabarbertrifli til 4 personer:

 

Ingredienser

Kagecreme.

  • 50 g sukker
  • Korn fra en vaniljestang
  • 3 pasteuriserede blommer
  • ¼ l piskefløde
  • 25 g maizenamel

 

Rabarberkompot.

  • Ca. 500 g rensede og klargjorte rabarbere i små tern
  • 3-400 g sukker
  • Korn fra 1 vaniljestang

 

Trifli.

  • 15-20 makroner
  • ½- 1 dl sherry
  • ½ liter piskefløde
  • Eventuelt lidt citronmelis

 

Fremgangsmetode.

Kagecreme.

  1. Bland alle ingredienserne sammen på nær fløden som nænsomt koges op.
  2. hæld den varme fløde over resten af ingredienserne og varm massen forsigtigt op i en gryde, massen koger.
  3. Når massen er tyknet stilles den til afkøling.

 

Rabarberkompot.

  1. bland alle ingredienserne til kompotten sammen i en gryde og lad den simre til rabarberne er møre. Pas på at blandingen ikke koger fast.
  2. kompotten stilles til afkøling.

 

Trifli.

  1. Makronerne knuses og vædes med sherry.
  2. kagecremen blandes med den halve liter piskefløde som er pisket til en let skum.
  3. start med at hælde kompot i bunden af en skål herefter et lag makroner og til slut kagecremeblandingen. Lav 2-3 lag i skålen.
  4. Pynt eventuelt med citronmelis og sæt retten koldt til den skal serveres.

Tip os Har du et godt tip?