Rabaldermøde endte med erklæring

Præsten i Tersløse ved Sorø blev fredag enig med biskoppen om, at de her helt uenige om vielser af homoseksuelle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sognepræst Frederik Berggren Schmidt var indkaldt til møde hos biskoppen efter at han havde kaldt vielser af homoseksuelle par en vederstyggelighed og ment, at udviklingen med at præster kan vie homoseksuelle bringer Gud sorg.

På mødet fredag eftermiddag fastholdt præsten sine synspunkter. Men han gav samtidig udtryk for, at han respekterer homoseksuelle og ønsker at blive i den danske folkekirke.

Mødet endte med, at præst og biskop underskrev en erklæring, hvor de populært sagt var enige om at være uenige. Præsten slap altså uden en påtale eller andre diciplinære foranstaltninger.

-Det er jeg glad for. Og jeg ser nu frem til at fortsætte arbejdet i mit sogn, siger Frederik Berggren Schmidt til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik