Rabalder-generalforsamling truer biogas-eventyr

Et voldsomt slagsmål om økonomien i Hashøj Kraftvarmeværk kulminerer i aften, når bestyrelsen skal stå til ansvar for generalforsamlingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det handler om at sikre billig varme til forbrugerne i Hashøj syd for Slagelse.

Så kort kan konflikten i Hashøj Kraftvarmeværk fortælles, før der i aften er lagt op til slagsmål på generalforsamlingen i selskabet.

Bestyrelsesarbejdet i selskabet har nærmest været lammet, siden bestyrelsen ikke har kunnet få svar på en række kritiske spørgsmål om selskabets økonomi – der dybest set handler om, om biogas-energileverandøren Hashøj Biogas er blevet betalt for mange penge for at levere varme til kunderne i området – og om driften af administrationen i Hashøj Kraftvarmeværk er for dyr.

Det skriver Sjællandske.

I sidste uge blev det kommunale bestyrelsesmedlem Jan Møller Pedersen politianmeldt, efter han havde anklaget formanden for Hashøj Kraftvarmeværk, Thomas Vesth, for at have personlige interesser i at udskyde repressalierne overfor dårlige betalere. Han havde samtidig anklaget formanden for at være inhabil, når det kom til at fastlægge varmepriserne i området.

I en skriftlig udtalelse til generalforsamlingen erkender bestyrelsen, at afregningen af priser med Hashøj Biogas er dårligt forhandlet, og kommer ind på en række forhold, hvor de mener at de burde have have handlet anderledes.


Nyhedsoverblik