Pyroman på Falster

Efter flere brande på Falster formoder politiet, at en eller flere pyromaner er på spil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste uger har der været flere brande ved Ulslev Strand på Falster. I nat blev der sat ild til en landejendom, som ikke står til at redde. Ingen mennesker eller dyr kom til skade. Gården var lige blevet istandsat så den kunne sælges.  

Det er et par dage siden at der sidst var en ildspåsættelse af stedet, men ilden nåede aldrig rigtigt at få fat. Udhuset blev brændt af for en uge siden, og sidste tirsdag blev et sommerhus under en kilometer derfra brændt ned til grunden.

Nu er naboerne i Ulslev Strand bekymrede for om deres hjem bliver det næste i rækken.

 - Det er uhyggeligt at sådan et hus kan brænde af. Så tænker man, hvad mon der sker med ens eget, siger Regitze Svendsen, der bor ca. 30 meter fra det nedbrændte sommerhus.

 - Sådan noget kan udvikle sig til en mordbrand, det synes jeg er noget af det allermest uhyggelige, siger Lars Waage, der er nabo til den ejendom der brændte i nat.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner på telefonnummer 114.


Nyhedsoverblik