Pusher 9 måneder bag tremmer

Foto: TV ØST

En 38-årig blev onsdag sendt 9 måneder bag tremmer for salg af narkotika.

Det blev kort proces for en 38-årig mand, der tirsdag blev anholdt med store mængder narkotika i sin besiddelse.

I hans bolig på Vemmetoftevej i Karise fandt politiets specialpatrulje 89,2 gram kokain og 87 gram hash.

Fik fængselsdom på stedet

Et døgn efter anholdelsen blev manden idømt en straksdom på 9 måneders fængsel.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 38-årige mand kan dog glæde sig over, at kunne fejre jul på fri fod. Han blev nemlig løsladt efter domsafsigelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App