Det vi har sammen

Pumpgun-skyderi i Ringsted: Seks anholdt

Foto: TV ØST

Flere gerningsmænd stak af under anholdelsen, efter de havde pløkket løs med en pumpgun på en parkeringsplads.

Seks personer blev natten til lørdag anholdt i Ringsted, efter de havde affyret flere skud med en pumpgun - et halvautomatisk jagtgevær.

- En patrulje hører klokken 01.45 nogle kraftige knald. De er ret tæt på, så de kører hen på en parkeringsplads ved Ahorn Alle, og der står syv til otte andengenerationsindvandrere, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi finder så en pumpgun med både tomme og skarpe hylstre. Jeg vil ikke ind på, hvor mange skud, der er affyret, men der er afgivet flere skud, tilføjer han.

Politiet fik anholdt seks personer, og de er alle kørt til afhøring på stationen.

- Vi mangler et par stykker, der stak af under anholdelsen. Og vi mangler også en, som er iført håndjern. Det lykkedes alligevel for ham at stikke af, efter han havde fået håndjern på, fortæller vagtchefen.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor de anholdte skød med en pumpgun i nattetimerne.

- Der er ikke nogen, der er såret, og vi har ikke fundet noget, der er hul i, som de skulle have skudt efter. Så vi ved ikke, om de bare har skudt op i luften. I princippet kan det være andre, de har skudt efter, men vi ved det ikke endnu, siger vagtlederen.

De seks anholdte bliver sigtet for overtrædelse af våbenloven, men det er ikke sikkert, at de skal stilles for en dommer.

- Vi må se, om vi kan løfte bevisbyrden tilstrækkeligt højt på. Efterforskningen må vise, hvor mange vi kan hænge op på det, fortæller vagtchefen.

/ritzau/

00:54 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App