Det kan være svært at få tid i psykiatrien og mange har svært ved at finde pengene til et forløb hos en psykolog.
Men nu har den 33-årige psykolog Kim Mathiasen fra Nykøbing Falster fundet en løsning for en stor del af denne gruppe. Sammen med webdesigner Karsten Flindt har han udviklet et ni-ugers internet-baseret selvhjælpsprogram, som allerede nu har gode resultater. De to har gået på gymnasiet sammen i Nykøbing Falster.
- For mange kan kurserne hjælpe dem helt af med deres angst og for nogen kan det være det skridt, der skal til for at komme i gang med at arbejde med problemet - så under alle omstændigheder synes vi, at vi kan hjælpe folk med at få en god start, siger Kim Mortensen.
Susanne Mitchell fra organisationen Angstforeningen tror på, at det nye internet-baserede forløb vil kunne hjælpe mange.
- Det er helt sikkert, at mange vil kunne få rigtig meget hjælp af dette - og så kan man tage det når som helst og derhjemme hos sig selv, siger Susanne Mitchell.