Psykisk skadede soldater skal også have medaljer

Foto: TV ØST

Soldater der er blevet psykisk syge i tjenesten bliver nu ligestillet med soldater, der er kommet fysisk til skade.

Folketinget og Forsvaret har besluttet at tildele 120 psykisk syge krigsveteraner en medalje af sølv, fordi de er blevet såret i under tjeneste, skriver Avisen.dk.

En af modtagerne af en medalje er 44-årige Thomas Furustubbe fra Næstved. Han har været på fire missioner på Balkan under borgerkrigen, der hærgede det tidligere Jugoslavien i 1990'erne. Han er i dag ikke i stand til at passe et arbejde på grund af sine psykiske traumer.

- Selvom politikerne og Forsvaret er sent ude, er jeg glad for at få tildelt medaljen. Medaljen er et plaster på såret, og det har vi psykisk sårede lige så meget brug for som de soldater, der har fået amputeret arme og ben, siger Thomas Furustubbe.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App