Psykisk sårede soldater hædres

På mandag deler forsvaret medaljer ud til soldater, der er blevet såret i krig. Indtil nu er det kun døde- eller fysisk sårede soldater, der er blevet hædret. Men nu bliver de psykisk sårede også hædret. En af dem er René Pamperin, der for fem år siden var udsendt som major i Afghanistan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

René Pamperin blev sendt til Afghanistan sammen med de første danske soldater i 2006. Selvom det er lang tid siden, så sidder minderne stadig i ham.

- Når man ser mennesker, der er splittet ad og ligger i små dele rundt omkring, og man ser brændt hud, den lugt og den lyd, det er ikke noget, man sådan lige glemmer, siger René Pamperin fra Slagelse.

For første gang bliver Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste delt ud til soldater, der er blevet psykisk såret i krig. En af dem er Rene Pamperin.

- Nu får vi den anerkendelse og det skulderklap. Så selvom jeg ikke kan gå med medaljen til daglig, da jeg jo ikke er soldat længere og går i uniform, så betyder det noget personligt for mig, at få den erkendtlighed, siger René Pamperin.

I alt har 77 psykisk sårede soldater sagt ja til at modtage medaljen på mandag ved en ceremoni på Kastellet i København. 159 soldater var indstillet til medaljen.

 


Nyhedsoverblik