Psykiatriske patienter proppes med medicin

Foto: TV ØST

Et nyt notat påviser, at psykiatriske patienter på Sikringen i Nykøbing Sjælland får alt for meget medicin. Helt uacceptabelt, lyder det fra tilsynets formand.

Hjertestop, lammelser og problemer med vejrtrækningen. Det kan i værste fald blive konsekvenserne for de psykiatriske patienter på Sikringen i Nykøbing Sjælland. Et nyt notat fra hospitalet til Folketingets paragraf 71-tilsyn afslører nemlig, at patienterne behandles med medicindoser, der overskrider langt de anbefalede og forsvarlige grænser. Det skriver politiken.dk.

Meget alvorligt
- De røde lamper lyste, da jeg læste det her. Det er helt uacceptabelt. Vi tager disse oplysninger meget alvorligt. Psykiaterne skal behandle og hjælpe patienterne. De skal ikke bedøve dem, siger Liselott Blixt (DF), der er formand for tilsynet, som netop holder øje med behandlingen af tvangsindlagte patienter.

I perioden 2010-2012 har en patient for eksempel fået 1.287 daglige doser, som overskrider de grænser, der skal sikre patienterne mod at tage skade af medicinen.

Det drejer sig primært om antipsykotisk og beroligende medicin.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App