Det vi har sammen

Protester mod kommende motorvej

Foto: TV ØST

En gruppe beboere protesterer nu mod en motorvej i deres baghave. Ruten er nemlig en af fire, som er i spil til en motorvej mellem Næstved og Rønnede

Masser af pendlere kører ad landevejen fra Næstved til Rønnede, når de skal på arbejde inde i byen. Det skaber hver dag lange bilkøer.

Lige nu arbejder Vejdirektoratet med fire ruter mellem de to byer, hvor der enten kan komme motortrafikvej eller motorvej.

Utilfreds med sydruten
Men langt fra alle er tilfredse med udsigten til at få en motorvej i baghaven.

- Altså, kommer der en motorvej her, så er det jo ødelagt, så er der ikke noget for os her længere, siger Erica Heyckendorff, som bor ved Sørup.

Landsbyen ligger sydvest for Toksværd i Næstved Kommune. Her går en af de ruter, som Vejdirektoratet foreslår som motorvej eller motortrafikvej.

Ødelægger naturen
Området huser bl.a. Herregården Sparresholm, som er et af kommunens kulturmiljøer, og ifølge beboerne er naturen flittigt brugt af ornitologer, cyklister, jægere og folk, der bare gerne vil gå en tur i området.

-Ligegyldigt hvor man lægger en motorvej, så er der nogen, der vil blive kede af det, men her er der rent faktisk flere end bare os, der bor her, som har glæde af den natur, der er her, siger Heine Skjerning, som også bor ved Sørup.

Ikke alle kan være glade
På Christiansborg lover Karsten Nonbo fra Venstre - og borgmesterkandidat i Næstved - at lytte til protesterne.

- Men vi skal jo træffe en beslutning på et tidspunkt og det vil være umuligt at gøre alle tilfredse, siger han til TV2 ØST

02:18 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App