Det vi har sammen

Protest mod lukning af sygeplejerskebil

Foto: TV ØST

4238 underskrifter blev afleveret til Region Sjællands formand i dag.

Da politikerne i dag mødte op til regionsrådsmøde ventede en mindre delegation fra Odsherred med en favnfuld underskrifter. En protest mod at politikerne vil udskifte områdets sygeplejerskebil med en ambulance med en paramediciner.

Men selv om regionsrådets formand tog pænt imod de mange underskrifter, er Odsherredborgerne bange for, at det ikke hjælper.

- Jeg tror løbet af kørt, sagde Kristen Dissing fra Ældresagen i Nykøbing Sjælland, efter hun havde overrakt underskrifterne.

Og regionsrådets formand er tilbøjelig til at give hende ret.

- Selvfølgelig vil vi kigge på det her, det skylder vi dem da. Men vi har Sundhedsstyrelsens ord på, at paramedicinerne er lige så gode som sygeplejerskebilen, og regionsrådet har vedtaget planen, sagde Steen Back Nielsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App