Problemer med at anmelde spritbilist

Det tog næsten 20 minutter og flere opkald før en borger kunne anmelde en spritbilist til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tog næsten 20 minutter og to opkald før det mandag sidst på eftermiddagen lykkedes Lars Smidth at komme igennem til politiet, for at anmelde en formodet spritbilist, som han havde mødt, da han kom kørende ad Fugledevej uden for Store Fuglede.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

- Manden kørte langsomt og usikkert og slingrede voldsomt. Først forsøgte jeg at ringe til 112, men her sagde de, at jeg ikke skulle bruge det nummer til den slags. De stiller mig videre til det lokale politi, men her blev jeg bare mødt med en telefonsvarer, der blev ved med at fortælle, at jeg var nummer et i køen, og at jeg kunne gå ind på politiets hjemmeside, hvis jeg ville anmelde et indbrud, fortæller Lars Smidth, der lagde på og ringede op igen efter 10 minutters ventetid.

Der skulle dog gå yderligere 10 minutter, inden han kom igennem til en betjent.

Kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard kender ikke til den konkrete sag, men siger:

- Faktisk gjorde den pågældende det helt rigtige. Hvis man ser en spritbilist, man mener er til fare for trafikken, så bør man ringe 112, da de hurtigt kan sætte dig i kontakt med det lokale politi, men det vil afhænge af en konkret vurdering om politiet rykker ud.

 


Nyhedsoverblik