Det er netop blevet offentliggjort, hvordan det nye varetegn for Faxe Kommune kommer til at se ud.
Valget faldt på ”Prismet”, som er designet af Per Fløe Nielsen fra Arkitekterne Køge. Det blev valgt som et af tre mulige forslag.
- Vi har valgt Prismet, fordi vi her ikke blot får en udsigtsplatform, men også et nyt vartegn, fortæller Ib Elberg, som er formand Faxe Erhvervsforening.
Udsigt til Faxe Kalkbrud
Den nye udsigtsplatform vil komme til at ligge bag ved Faxe Vandrehjem, på kanten af Faxe Kalkbrud. - Som repræsentant for Faxe by, har jeg lagt vægt på at finde en løsning, som giver ekstra liv – ikke blot til Kulturstrøget og området ved Faxe Kalkbrud, men til hele byen, siger han.
Millioner skal fundraises
Prismet vil komme til at koste omkring 2,5 millioner kroner. En udgift, der primært skal finansieres via fundraising.
Det forventes, at Prismet står klar til foråret 2014.