Priskrig mellem regionerne

Tre regioner går nu sammen om, at udnytte deres ressourcer bedre. Samtidig er aftalen med til at presse de øvrige regioner økonomisk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag underskrev tre regionsrådsformænd en gensidig aftale, der sikrer disse regioners borgere hurtig behandling til en lavere pris.

Underskrifterne blev sat på den fælles aftale  af Ulla Astman fra Region Nordjylland, Carl Holst fra Region Syddanmark og Steen Bach Nielsen fra Region Sjælland.

- Aftalen er et positivt resultat af de tre regioners drøftelser om en optimal anvendelse af ressourcer i det offentlige sygehusvæsen. Det er en aftale, som giver patienterne flere og bedre tilbud. Aftalen giver regionerne større mulighed for at få flere og bedre behandlinger for de penge, der nu engang er til rådighed, siger de tre regionrådsformænd i en pressemeddelelse.

De tre regioner forpligter sig til gensidigt at levere behandling til reduceret pris. Med aftalen ønsker regionerne at udnytte hinandens kapacitet på sundhedsområdet, inden man gør brug af andre regioner eller private sygehuse. Aftalen er derfor med til at presse prisen på sundhedsydelser regionerne imellem.

Aftalen træder i kraft med det samme - og med økonomisk virkning allerede pr. 1. januar 2010.

 


Nyhedsoverblik