Derfor holder man sidst på måneden informationsmøder i bl.a. Ringsted, oplyser Frederiksborg Amts Avis
Direktør Niels Peter Ravnsborg, direktør for Agrovi, mener, at hvis man som byboer har drømme om livet på landet, så er det et godt tidspunkt at prøve at realisere dem.
- Vi har en situation, hvor priserne på ejendomme er faldet 20-25 procent på et år, og hvor renteniveauet på realkreditlån er meget lav. Til gengæld har bankerne skærpet kursen, hvis man har brug for banklån til finansieringen. Hvor bankerne tidligere blot behøvede et nik fra landboforeningen, så kræves der nu et gennemregnet projekt. Det kan skræmme køberne væk. Men vores pointe er, at hvis man får lavet et fornuftigt projekt, hvor man indregner sin egen arbejdsindtægt uden for bedriften, indtægter fra landbrugsdriften og avlsbygninger, så kan det lade sig gøre - og er i virkeligheden økonomisk mere overkommeligt end for et år siden, siger han.