Priserne på fødevarer fortsætter op

Foto: TV ØST

Det bliver stadigt dyrere at fylde indkøbskurven. På et år er priserne på mad steget med 7,7 procent.

Tendensen med at det bliver dyrere for danskerne at fylde indkøbskurven fortsætter. Det er primært basale fødevarer som mælk, ost, æg og brød, der er blevet markant dyrere.

På et år er priserne på mad steget med 7,7 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I marts var årsstigningen 7,6 procent. Den samlede inflation steg i april med 3,2 procent i forhold til samme måned året før.

Mens madpriserne fortsætter sin himmelflugt er det blevet billigere at købe tøj og sko. Ligesom prisen på sundhed er faldet med 0,3 procent, hvilket især skyldes medicinprisernes fald.

/ ritzau /

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App