Prinsesse måske opkaldt efter lokal kildevand

Bryggeriet Harboe er gode venner af kongehuset. Og et af deres mærker kan have givet navn til ny prinsesse, mener avis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmarks nyeste prinsesse hedder Athena.

Hun er dermed opkaldt efter gudinden for visdom i den græske mytologi, Athene, som hun normalt kaldes på dansk.

Men det er ikke hele historien, mener Ekstra Bladet, der hæfter sig ved at Skælskør-bryggeriet Harboe længe har haft en kildevand på markedet under netop den internationale variant af gude-navnet.

Athena fås på halvliters flaske, og der kan være en sammenhæng mellem navnet og bryggeriets rundhåndethed overfor kongehuset, spekulerer avisen.

Ud over at være kongelig hofleverandør siden 2008, så har bryggeriet foræret de sejler-glade medlemmer af kongehuset både – og står for at brygge øl af blandt andet prins Joachims korn.

En reklamemand spår dog overfor Ekstra Bladet, at navnesammenfaldet mellem prinsesse Athena og danskvanden næppe vil give et salgsboom hos Harboe.


Nyhedsoverblik