Roeavlere på dobbeltarbejde

Sommerens voldsomme regnmængder sender nu landmændene på dobbeltarbejde. Mange landmænd er slet ikke færdige med kornhøsten, og oveni skal de nu også til at høste roer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag lød startskuddet til årets roehøst. Sukkerfabrikkerne slår nemlig dørene op til roeavlerne i morgen, og så skal avlerne i gang med at høste. Men mange roeavlere dyrker også kornsorter, og for mange er kornhøsten langt fra i hus.

- Jeg har stadig tre ugers arbejde med mejetærskeren og opsamling af halm. Derudover skal der sås nyt korn. Det er dybt frustrerende, at vi må på dobbeltarbejde nu, siger Lars Jacobsen, roeavler fra Horbelev.

Det er nemlig sukkerfabrikkerne, der bestemmer, hvornår roehøsten skal starte og slutte. Så landmændene sætter sig i roehøsteren, så snart der bliver trykket på startknappen.

- Vi har en leveringsplan sammen med alle vognmændene, og den skal man overholde for at fabrikken skal holde sig kørende, siger Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere.

 


Nyhedsoverblik