Praktiserende læge: Jeg stopper

Foto: TV ØST

Lægepraksis i Nykøbing Falster lukker til årsskiftet i protest honorar-reglerne i Sygesikringen

En gruppe patienter kæmper med en underskriftsindsamling for at beholde deres praktiserende læge, Johnny Jensen fra Nykøbing Falster.

Men lægen har allerede sagt sin stilling op og regner med at fortsætte sin karriere som vikar i København.

Johnny Jensen er raget uklar med den offentlige sygesikring, der beskylder ham for at bruge for mange penge. Man kan sige, at Johnny Jensen brøde er, at han har serviceret sine patienter for godt. Antallet af konsultationer, prøver og behandlinger er overskredet med 40 procent, og påstanden fra Region Sjælland er derfor, at lægen har belastet sygesikringen for meget.

- Det er helt urimeligt. Det er jo ikke sådan at vi fanger patienterne med lasso ude i gaderne og hiver dem herind. Det er fordi de kommer selv, siger Johnny Jensen til TV2Øst.

Den snart forhenværende praktiserende læge fra Nykøbing Falster afviser, at han skulle være igang med at malke sygesikringen, at han er for grådig.

- Min personlige indkomst er faldet med 50.000 kr. på et år, så den der pengemaskine tror jeg ikke helt på. I så fald er det en meget dårlig pengemaskine.

Sagen afgøres på et møde den 4. september mellem Region Sjælland og de praktiserende lægers organisation, men Johnny Jensen tror ikke på, at afgørelsen falder ud til hans fordel.

I forvejen er der adskillige "spøgelsespatienter" (uden læge) i Nykøbing Falster, hvor der p.t. mangler tre praktiserende læger.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App